Vil du fravælge revision?

Hvad er revision?

Revision er offentlighedens sikkerhed for, at din virksomheds økonomi præsenteres korrekt i dit regnskab. Men hvis offentligheden ikke har interesse i dit regnskab, kan revisionen være dyr og til tider omstændig.

Derfor valgte regeringen for nogle år tilbage at lempe revisionspligten for mindre virksomheder, således at det ikke længere er alle selskaber, der har pligt til at blive revideret.

Selskaber er til en hver tid forpligtet til at indsende årsrapport til Erhvervsstyrelsen, og årsrapporten skal altid være udarbejdet efter årsregnskabslovens gældende regler. For små IVS-, ApS- og holdingselskaber er det dog i dag muligt at fravælge revision af selskabets årsrapport, såfremt en række krav er opfyldt. Det er desuden altid muligt at fravælge revision, når et selskab nystiftes.

Fravalg af revision i dit IVS- eller ApS-selskab

Det er muligt at fravælge revision af dit IVS- eller ApS-selskabs årsrapport, såfremt det i to regnskabsår har opfyldt to af følgende tre krav på balancedagen:

  • En balancesum på maks. 4 mio. DKK
  • En nettoomsætning på maks. 8 mio. DKK
  • Et gennemsnitligt antal ansatte på under 12 i løbet af regnskabsåret

Fravalg af revision skal altid ske på en ordinær generalforsamling og kan kun gælde fremadrettet. Det er altid muligt at fravælge revision, når et selskab nystiftes.

Ejer du et holdingselskab?

Det vil ofte være muligt at fravælge revision af dit holdingselskab. Reglerne kan dog være komplicerede, og vi anbefaler derfor, at du kontakter os, hvis du har spørgsmål til revision af dit holdingselskab.

En revisor er ofte en god idé

Hos Mer Revision anbefaler vi, måske ikke overraskende, at man, i et eller andet omfang, får hjælp af en revisor. Der er mange ting at holde styr på, når man skal bogføre, holde regnskab og indsende årsrapport, og det er vigtigt, at alt er som det skal være, hvis du ønsker at drive en sund og velfungerende virksomhed.

Hvis du opfylder kravene for fravalg af revision, anbefaler vi oftest, at du ikke lader regnskabet revidere.

Det betyder dog ikke, at vi ikke står til rådighed og kan assistere dig med de svære regnskabsmæssige ting, som du har brug for hjælp til. Det kan eksempelvis være, at du har behov for hjælp bogføring, opsætning af årsrapporten, indsendelse af selvangivelsen eller løbende rådgivning.

Du betaler naturligvis ikke for at få revideret dit årsregnskab, hvis du ikke har et reelt behov for det.

Skal vi hjælpe dig med at få orden i regnskabet?

Udfyld hurtigt og nemt vores kontaktformular til højre, så vil du snarest muligt blive ringet op af en af vores kompetente medarbejdere, som kan tage en uforpligtende samtale med dig.

Kontakt os i dag!

Ønsker du et gratis opstartsmøde, eller har du spørgsmål til vores ydelser, så kontakt os i dag.

Ring på 46 32 56 32, eller udfyld nemt nedenstående formular.